Facilitator søges? – Karlshøj & Co kan facilitere din næste udviklingsdag eller konference

Facilitering betyder at “gøre en proces let”. Som facilitator eller moderator er det vores opgave at gøre dagen eller processen let og overskuelig for jer, så I kan nå jeres mål inden for rammen.

Når én af de dygtige facilitatorer fra Karlshøj & Co kommer ud, så hjælper vi med at styre processen, så udbyttet bliver optimalt for jer. Det kan fx være en personaledag, et udviklingseminar eller en konference. Det kan også være et bestyrelsesmøde, et repræsentantskabsmøde, en workcamp, et skoleledermøde, et erhvervsnetværk… eller noget helt andet.

Vi tager rollen som ordstyrer, mødeleder og tidstager. Vi er også dem der sætter en øvelse eller en samtale i gang.

Facilitatoren har to vigtige roller:

  1. At få alle med – at lede mennesker med blød og involverende hånd
  2. At samle op på indholdet undervejs og hjælpe jer med at ramme målet.

Book Karlshøj & Co som facilitator

Her er nogle af de faciliteringsopgaver vi har udført tidligere:

  • Afvikling af udviklingsdag på Carlsens Forlag
  • Ordstyrer ved netværksmøde i Business Network Langeland
  • BygOvenPå – Facilitering af konference for Erhvervsakademierne
  • Projektudvikling og facilitering af seminar for Den Danske Scenekunstskole
  • Facilitering af bestyrelsesseminar for Teatret Masken
  • Facilitering af digitaliseringsseminar for Mungo Park Allerød
  • Personaledag for Grundfos A/S – Industry Segment Day – (på engelsk)
  • Konference for 3F – Facilitering og implementering
  • Facilitering af personaleproces for Ørstedsskolens SFO
  • Og meget andet…

Prisen afhænger af opgavens omfang. Vi beregner prisen ud fra en timeløn på 1075 kr. + moms. Hertil tillægges tid for forberedelse samt kørsel.

Book et uforpligtende kaffemøde, så kan vi fortælle mere om hvad vi kan tilbyde som facilitatorer.  22 17 11 77    MAIL

Facilitering – Hvad er det?

Facilitering kommer fra det latinske “facilis”. Det betyder “at gøre let”. Facilitering er den teknik der gør det lettere for en gruppe mennesker at udrette det, den ønsker. En Facilitator er en mødeleder eller ordstyrer, der guider gruppen ved at styre formen på deltagernes samtale og interaktion. En facilitator har altid fokus på målet i processen, og er med til at sikre at gruppen kommer i land med det planlagte.

En facilitator er også være med til at skabe stemning, motivere og skabe det rigtige mindset. Når en facilitator træder til ved større arrangementer og konferencer, så handler det primært om at styre processen, tiden og sikre den gode stemning.

Som facilitator får vi ofte til opgave at hjælpe med idéudvikling i innovationsprocesser. Det gør vi, fordi vi også er skarpe på udvikling, samtidig med at vi har fokus på mål, retning og ledelse. At faciliterer processer handler nemlig om at få involveret alle (mennesker) så alle føler ejerskab til processen og resultatet.