Undervisere: Mia Tjerrild og Kristine Karlshøj

TAG ET DIPLOMFAG I LEDELSE PÅ SYDFYN

LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER – HVORDAN FACILITERER OG LEDER VI FORANDRINGER I ORGANISATIONER?

Diplommodulet ”Ledelse af forandringsprocesser” giver dig muligheden for, at fylde din ledelsesværktøjskasse op med faciliterende teknikker i forhold til at facilitere forandringer i organisationer.

  • Du arbejder med ledelse i din dagligdag, og er optaget af at skabe resultater gennem dine medarbejdere på en involverende og anerkendende måde
  • Du har formentlig en diplom i ledelse, og er nysgerrig på ny og supplerende viden til dit allerede velskabte fundament. Du kan også tage dette fag som en del af din igangværende lederuddannelse.
  • Du er nysgerrig på begrebet facilitering af forandringsprocesser, og optaget af facilitering som ledelsesværktøj.
  • Du ønsker at udvikle dig som leder, og blive bedre til at facilitere forandringsprocesser.

Uddannelsen kobler teori, kreativitet og læring i fællesskab med andre. Vi tager udgangspunkt i din ledelsespraksis, og du vil med cases fra din egen hverdag og refleksioner med de øvrige studerende og os, blive klogere på, hvordan du løser nogen af de konkrete udfordringer, du har som leder.

Teoretisk bygger uddannelsen på en systemisk og socialkonstruktivistisk tilgang, vi arbejder med udgangspunkt i øvelser og cases for derpå at koble teorier og værktøjer. Uddannelsen veksler mellem øvelser, dialog, teori og refleksion.

Vi er som undervisere optaget af at skabe rum for udvikling, og arbejder styret med det som opstår i rummet.

 


FÆLLESSKAB OG RELATIONER

Kurset er bygget op som 3 x internat i et skønt læringsmiljø. I alt 6 undervisnings- og skrivedage fordelt over 3 måneder. Vi tror på, at både de fysiske rammer, os som undervisere, fællesskabet, det kreative, øvelser og teorier skaber en samlet pakke af en særlig oplevelse af læring og udvikling for dig. Du kan vælge at gå til eksamen eller modtage kursusbevis for deltagelse på uddannelsen.

Uddannelsen er særligt for dig som arbejder med et fokus på relationer i dit lederskab. Du kommer ikke til at sidde og putte dig på bagerste række på dette modul. Til gengæld vil vi gøre alt for at du gennemgår en personlig og faglig udvikling i løbet af bare 3 måneder, som du kan tage med dig i mange år fremover.

DETTE FORLØB ER MERE END ET DIPLOMFAG.

Der er indlagt ekstra tid til personlig udvikling og praktisk træning af faciliterende teknikker. Du får udover uddannelsen også en personlig mentorsamtale med en af underviserne.

 


Du kan downloade al materialet HER

Du kan tilmelde dig via Køge Handelsskole HER

Du kan læse mere om underviser Mia Tjerrild HER

Du kan læse mere om underviser Kristine Karlshøj HER

 

Diplom i ledelse markedføres i samarbejde med Køge Handelsskole


Kursusleder

Mia Tjerrild & Kristine Karlshøj

Lederrådgivning, Facilitering, Organisationsudvikling , HR , strategi og forandringer

Kristine driver sin selvstændige konsulentvirksomhed på Langeland.
Kristine rådgiver offentlige og private ledere og faicliterer udviklingsprocesser. Med udgangspunkt i sin kreative teknikker, og mange års erfaring som leder, får hun kursister til at føle sig godt tilpas når de arbejder med deres egen udvikling.

Mia Tjerrild designer og faciliterer målrettede forandringer i virksomheder, organisationer og teams.
Fokus er på at skabe værdi, holdbare løsninger og strategiske indsatser i jeres virksomhed.