Byg din business

– Weekendkursus på Langeland for dig der gerne vil starte en
bæredygtig business op i udkanten af Danmark

Kurset handler om, hvordan du kan etablere din egen virksomhed, hvor du både skaber rammen for din egen
selvforsørgelse, og samtidig gør verden til et bedre sted at være.

Kurset Byg din business tager udgangspunkt i den Langelandske natur og de muligheder der er for både læring og udvikling i et udkantsområde.
Du behøver ikke at have kendskab eller relation til området for at deltage i kurset.

Kurset bygger på de æstetiske og bæredygtige dannelsesprincipper og vil derfor også indeholde en del samtale,
fællessang samt refleksioner over samtid og samfundsforhold i relation til det at drive virksomhed

Kurset Byg din business giver dig de grundlæggende redskaber i at drive selvstændig virksomhed.
Det gør kurset gennem ideudvikling, samtaler, procesplaner og fysiske bygge-øvelser.
Kurset handler også om økonomi, salg og samarbejde i relation til de øvrige kursisters unikke virksomhedsidé.

Målet er, at du vil opleve at komme hjem med en helt ny motivation til at starte egen bæredygtige business op.

Kursusindhold

Overnatning på lækkert økologisk kursussted på Nordlangeland

Grundlæggende principper i at drive en selvstændig virksomhed

Økonomisk bæredygtig virksomhedsforståelse

Lækker økologisk mad

Lettere meditation – og yogaøvelser (ingen krav om smidighed)

Vandreture og refleksionsøvelser

Gruppesparring på virksomhedsideer

Personlig mentorsamtale om din virksomhed

Du bør medbringe

Tøj og sko til kortere vandreture, yoga og almindelige kursusaktiviteter

Virksomhedsplan for din egen business (hvis du har sådan en)

Budget for din virksomhed – (som minimum et overblik over din indskudskapital og dit forventede privatforbrug)

Tid

Lørdag d. 24. november – søndag d. 25. november 2018

Ankomst lørdag kl. 10.00 – Afgang søndag kl. 16.00

Sted

Sukkerfabrikken – Økologisk kursuscenter i hjertet af Tranekær

Slotsgade 76, 5953 Tranekær. (Indkørsel lige før Tranekær slot)

www.sukkerfabrikken.dk

Antal kursister

Max. 15 personer

Pris

2200 kr. (MED overnatning på delt dobbeltværelse)

1800 kr (UDEN overnatning)

Priserne er inkl. Fuld forplejning, lækkert kursuslokale, undervisning, materialer og gæsteoplæg.

Kursusleder

Kristine Karlshøj + gæsteoplægsholdere

Kurset udbydes under Langelands Højskole. Alle kurser i 2018 er støttet af Erhvervsministeriet – puljen for Liv&Land.
Derfor betaler du kun den reelle pris for overnatning og forplejning. www.langelandshoejskole.dk

Tilmelding: Tilmeld dig HER

Vigtigt: Der er på dette kursus 100 % fortrolighed.

Mange nye produkter, forretningsideer og livsretninger opstår når man arbejder med sin virksomhed.

Det vil sige, at du forhåbentlig kommer til at arbejde med idéudvikling af din fremtidige forretning/job/liv på dette kursus.

Du skal derfor acceptere, at der er 100 % fortrolighed blandt dig og de øvrige deltagere for at alle

kan arbejde frit og åbent med deres drømme og ideer.